INFORMATION IN ENGLISH


Ideen
Baggrund
Erfaringer
Fremtiden
Kontakt

Værkerne

OBS: Webmuseum.dk kan af rettighedsmæssige grunde ikke fortsat vise selve kunstværkerne.
Domænenavnet webmuseum.dk blev derfor i 2008 overdraget til plageånder fra Center for Designforskning.
- Henning Wettendorff


22. februar 2001

PRESSEMEDDELELSE - WEBMUSEUM.DK


Ideen

Hvordan håndterer den danske kunstverden den internetbaserede kunst?
Håndteres den overhovedet?

Der er en tendens til at mene, at netkunsten klarer sig selv, for enhver kan oprette sin egen hjemmeside og møde millioner af mennesker på nettet.

På WEBMUSEUM.DK kan publikum frem til 30/11 møde ti værker indsamlet og håndteret som man kunne forestille sig det ske i et egentligt webkunstmuseum, her arrangeret som et virtuelt udstillingsrum kun tilgængeligt på internettet selv. De afspejler et bredt spektrum indenfor netkunsten, både æstetisk og teknologisk samt med hensyn til værkernes alder.

Den ANALOGE indgang er skiltet på en måde, der simulerer adfærd i et almindeligt analogt museum for moderne kunst. Den indgang stiller ingen særlige krav til brugerens udstyr og kendskab til internet.

Den DIGITALE indgang kræver moderne computerudstyr og flash plug-in, men rummer i princip samme informationer og leder til de samme værker som den "analoge" gæst har adgang til. Blot er museets digitale afdeling indrettet på netkunstens præmisser.


Baggrund

Når Museet for Fotokunst i Odense som et pilotprojekt har indrettet et virtuelt projektrum under adressen <www.webmuseum.dk> er det ikke alene for at stimulere interessen for dansk netkunst, som stadig er et fænomen i sin vorden - det er også for at pege på en række problemer i museernes omgang med den form for kunst (og med andre former for elektronisk kunst).

Det er ikke blot adgangen til at placere netkunst på nettet, der er nem. Det er også muligheden for løbende at ændre og opdatere værket. Og det er en del af internetkunstens natur, ligesom der i mediet findes et anarkistisk potentiale overfor netop den institutionaliserede museumsverdens ønske om at registrere og konservere fortidens levninger som privilegerede objekter.
Men efter et lille tiår præget af den holdning, begynder bagsiden af medaljen at vise sig: vi aner ikke, hvordan den tidlige webkunst så ud i Danmark, og hvorfor den så ud som den gjorde.

Artnode Foundation på <www.artnode.dk> har gjort en fremragende indsats for at bringe netkunsten på banen - og for at arkivere den "råt" - mange af værkerne stammer netop herfra.
Men en lang række værker ligger spredt ud på internettet - og heller ikke Artnode rummer evt. tidligere versioner af værkerne, som er blevet jævnligt opdateret bl.a. med henblik på at udnytte den større hastighed på nettet, funktioner i nyere browserteknologi osv. Men uden at brugeren kan have nogen reel viden om det, med mindre han/hun har fulgt et værks liv på internettet løbende og - i strid med gældende ophavsret - har skaffet sig kopier heraf til sammenligning med senere udgaver.


Erfaringer

Det er lærerigt at gennemleve mødet mellem museumsinstitutionens håndteringsrutiner og den flygtige, elektroniske samtidskunst. Der har således i etableringen af webkunstmuseet ikke været udvekslet et eneste stykke papir, udover et brev som bekræfter selve tildelingen af domænenavnet <www.webmuseum.dk>
Aftalen med kunstnerne er således, i tilrettet form, blevet udvekslet og arkiveret på en ekstern mailserver til lagring.

Hvad man kunne ønske sig var ganske givet, at kunstnerne selv på et tidligere tidspunkt havde været opmærksomme på at gemme og ikke blot opdatere tidligere udgaver af værkerne - et problem som ikke mindst litteraturforskningen også står overfor i den elektroniske tidsalder.

Den traditionelle museumsverden har helt sikkert noget at tilføre webkunsten - ligesom webkunsten kaster et nogle gange forklarende lys på museumsinstitutionens natur, netop når man forsøger at tillempe en traditional museumshåndtering på webkunsten.



Fremtiden

Der er en tendens til at mene, at alt er lige godt og eet fedt - at der ingen forskel er på maleri og fotografi og skulptur og installation osv. Hvorfor så lave et museum for webbaseret kunst? Vel ikke kun fordi, kunstmuseerne åbenbart ikke ser det som sin opgave at stimulere, arkivere, dokumentere og formidle denne særlige kunstart, der ikke knytter sig til noget fysisk objekt?
Tankerne om selve mediets natur og om kunstdistributionens natur er næppe fremmed for de fleste af kunstnerne: ganske mange webkunstværker handler direkte eller indirekte om netop disse spørgsmål, om mediet selv - de kan faktisk virke noget "nørdede" eller indforståede. Men samtidig ser alle de inviterede kunstnere også selv mere eller mindre behovet for at vise arbejde i fastere rammer, og for at der rettes samlet og forstærket opmærksomhed omkring deres arbejde.

Det virker, som om kunstlivet og yngre kunsthistorikere så småt er ved at rette en kritisk opmærksomhed mod webkunsten, og at vi snart kan blive vidner til en fortolknings- og formidlingsaktivitet, vi ikke har set før - også selv om meget museumsformidling traditionelt er en del af den pakkeløsning, der sigter mod at bringe publikum gennem tælleapparaterne, hvad der alt andet lige er mindre interessant for webkunstnerne.

KIASMA-museet i Helsinki er i Skandinavien en væsentlig institution på den elektroniske kunsts område. Museets Tapio Mäkelä formulerede på Electrohype-konferencen i Malmö, oktober 2000, tre mulige roller for kunstmuseets i forhold til mediekunsten: Som mediearkiv, som medieværksted, og som producer/partner for kunstneren i forbindelse med større projekter.

Det er tydeligt, at hvis kunstlivet ikke formår at stimulere netkunsten, så kommer kunstnerne ikke til at prioritere kunsten men lader sig sluse ind i en pulserende branche med behov for det håndværk, webkunstneren har lært sig. Det er en situation, vi kender ganske godt fra fotokunstens verden. Og det er ikke synd for IT-branchen, muligvis heller ikke for kunstnerne - men det er synd for netkunsten og dens publikum.

Projektet er støttet med 75.000 kr. af Kulturministeriets Udviklingsfond og løber frem til 30. november.



Kontakt

Henning Wettendorff

Projektleder v. Museet for Fotokunst
Brandts Klædefabrik, Odense red. KATALOG online

e-post: henning@wettendorff.dk
eller: administration@webmuseum.dk



Værkerne

 

Værkerne i Webmuseum.dk er pt. følgende. De stiller krav til udstyr af vidt forskellig karakter, hvilket fremgår af informationen ved værkerne i museet.

Sebastian Campion: Trueism, 1998
Lise Harlev: 28 trees, 1998
Mogens Jacobsen: OPA, 1998
Joachim Koester: Nordenskiöld and the Ice Cap, 2000
Peter Lind: FilmCity, 1996/2000
Martin Pingel: Utility Man, 1995
Petri Raappana: False/True, 1999
Nikolaj Recke: Looking for 4 leaf Clovers, 1998
Malene Selchau: White and Black, 1998
Peter Thillemann: Untitled, 1998

 

TIL TOP