Det er i princippet ligegyldigt, hvordan man er klædt på til et besøg i webmuseet. Man skal dog være iført computergrej af nyere dato, idet en række af værkerne kræver en computer og nogle programmer, der ikke er mere end et par år gamle. Men de fleste er, netop, af museal interesse og dermed af lidt ældre dato. Se museets info-tavle

Nyere påklædning kan dog paradoksalt nok give det omvendte problem: at programmerne ikke kan gengive værkerne, som de oprindelig var tænkt.

Det er fuldt forsvarligt at benytte museets opbevaringsbokse og parkeringspladser under besøget, idet værkerne dybest set næppe er ude på noget ondt, selv om man kan føle at de opfører sig på måder, man absolut ikke forventer af en webside.

Vigtigt: de vinduer, gæsten måtte have åbnet i garderoben eller andetsteds under museumsbesøget vil automatisk blive lukket, når gæsten forlader stedet. For at undgå (sej)træk under besøget anbefales det dog at lukke vinduer løbende (ved at klikke i øverste højre el. venstre hjørne).